Jeg har fra bloggens start skrevet en del om indspilningerne til "Min Ikea lænestol". Den har vokset sig fra en simple guitar/vokal idé, til en sang med produktion og tekst i sit helt eget unikke univers. (store ord!!! Men jeg er virkelig blevet stolt af den) Denne udvikling har samtidig gjort sangen til lidt af en "key song", der vil få stor betydning for det videre forløb af pladens andre sange.
Med "Min Ikea lænestol" fandt vi ret hurtigt i produktionen en retning og lyd, som skulle vise sig at være den helt rigtige. Vi startede som udgangspunkt med at indspille en akustisk guitar og en vokal, som ville gøre det egentlige arbejde med arrangement osv, lidt mere overskuelig. Nis fik den idé at køre den akustiske guitar gennem en vocoder, hvilket fik den til at lyde som alt andet end en guitar, men gav den den en synt agtig sound. Og BANG, med et fik sangen den identitet vi havde håbet på. Derefter tilførte vi flere andre elementer, bla. et tilbagelænet og "tørt" trommegroove, samt et vintage-lydende tubular bell tema og selvfølgelig den endelige lead vokal. Og nu er det nok ved at gå hen og blive en lille smule nørdet, for som vi alle ved skal musik høres, og ikke læses :)
Som jeg før har omtalt, har Nis og jeg fra starten været meget opmærksomme på at sangene til den her plade skal være meget velovervejet i sin produktion. Sangene skal som udgangspunkt fungere i sin enkelthed og de forskellige elementer der tilføres hen af vejen, skal gøre sig fortjent til sin plads. Vi var kommet ret langt i arbejdet med "Min Ikea lænestol" da nåede vi til et punkt hvor hvad vi end tilførte, syntes det bare ikke rigtigt. Enten træk det sangen i en anden retning end hvor vi gerne ville have den hen, eller også var det bare helt uinteressant. Det gjorde mig lidt frustreret. Jeg delte meningen om at det vi tilførte ikke bidrog med noget godt til sangen, men samtidig følte jeg også der manglede noget, som kunne give sangen den sidste og helt afgørende personlighed.
Vi havde hele tiden i tankerne, at der skulle være en andenstemme i omkvædet. Men det var først da snakken faldt på muligheden for at en sangerinde evt. sang den, at tanken blev rigtig interessant. Vi fik Marie Keis Uhre, som jeg har spillet en del med i forskellige sammenhæng, til at komme og synge på sangen og hun bedrog med lige netop det vi manglede. Mange mange tak til Marie :) Og lige der, var det som om sangen faldt på plads.
Nu venter der et mix arbejde på sange, som er mindst lige så vigtig som selve indspilningen og som forhåbentligt tar´ "Min Ikea lænestol" det sidste stykket op på det niveau, hvor den høre hjemme.
- I'll Be Back..
Morten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar