mandag den 6. april 2009

Optur

Efter seks vellykkede jobs og en fantastisk tur til Frankrig, vendte jeg lørdag tilbage til Danmark. Jeg spillede et ekstra job samme aften og sov resten af weekenden væk... zzzzz...

Tidligt mandag morgen kørte jeg ud i studiet. Min producer og samarbejdspartner Nis Bøgvad, havde arbejdet videre på "En Ikea lænestol", mens jeg var i Frankrig og jeg glædede mig derfor som en vanvittig til at komme i studiet og høre resultatet. Da jeg så havde lytte til det, råbte jeg: "HELL YEHH!!" Så hørte jeg det en gang til og sagde: "I'M TOTALLY INTO IT!!" Og efter tredje gennemlytning konkluderede jeg: "THIS IS DEFINITELY THE SOUND!!!" (de engelsksprogede udråb forekom åbenbart mere naturlige i det øjeblik) En så stor optur havde jeg sku ikke forventet at komme hjem til. 

Jeg er glad!!

Morten

1 kommentar: